Hvorfor "Open Source" misser pointen med Fri Software af Richard Stallman Når vi kalder software "fri", mener vi at den respekterer brugerens essentielle friheder: friheden til at køre den, at studere og ændre den, og at videredistribuere kopier med eller uden ændringer. Dette handler om frihed, ikke pris, så tænk på "ytringsfrihed", ikke "fri øl". Disse friheder er af vital vigtighed. De er essentielle, ikke blot for den individuelle brugers skyld, men fordi de fremmer social solidaritet - det vil sige, fælles deling og samarbejde. De bliver endnu vigtigere i takt med at stadig mere af vores kulturs og livs aktiviteter digitaliseres. I en verden af digitale lyde, billeder og ord, bliver fri software i stigende grad lig med frihed generelt. I dag anvender mere end 10 millioner mennesker verden over fri software: skoler i Indiens og Spaniens regioner underviser alle studerende i brugen af GNU/Linux-operativsystemer. Men de fleste af disse brugere har aldrig hørt om de etiske bevæggrunde som vi udviklede dette system fra og skabte fri software samfundet, fordi dette system og samfund i dag oftest betegnes som "open source" og tildeles en anden filosofi, hvori disse friheder stort set ikke nævnes. Fri software bevægelsen har ført kampagner for computerbrugeres friheder siden 1983. I 1984 lancerede vi udviklingen af det frie operativsystem GNU, så vi kunne undgå de ikke-frie operativsystemer, der nægter frihed til dets brugere. Gennem 80'erne udviklede vi det meste af de essentielle komponenter i et sådan system, lige så licenset GNU General Public License, et licens som blev specifikt designet til at beskytte frihederne for alle brugerne af et program. Trods dette, så var der ikke enighed blandt brugerne og udviklerne om de mål som gjaldt for fri software bevægelsen. I 1998 udskilte en del af fri software samfundet sig, og begyndte at føre kampagner under navnet "open source". Denne term blev oprindeligt foreslået for at undgå mulige misforståelser a termen "fri software", men blev hurtigt knyttet med filosofiske synspunkter som var ganske forskellige fra de fri software bevægelsens. Nogle af fortalerne for "open source" betragtede det som en "markedsføringskampagne for fri software," der ville appellere til ledere i forretningslivet gennem citeren til de praktiske fordele, og samtidig undgå ideer som rigtigt og forkert som de måske ikke ønskede høre. Andre fortalere afviste direkte fri software bevægelsens etiske og sociale værdier. Uanset hvilke synspunkter, så blev disse værdier ikke fremført eller citeret gennem kampagnerne for "open source". Termen "open source" blev hurtigt knyttet med den praksis at alene citere praktiske værdier, så som at fremstille kraftig, pålidelig software. De fleste tilhængere af "open source" er kommet til efterfølgende, og det er denne praksis som de forstår ved den. Næsten al open source software er fri software; de to termer beskriver næsten samme kategori af software. Men de står for synspunkter baseret på fundamentalt forskellige værdier. Open source er en udviklingsmetode; fri software er en social bevægelse. For fri software bevægelsen er fri software et etisk imperativ, fordi fri software alene respekterer brugerens frihed. Som kontrast, så betragter open source filosofien sagerne i termer som hvordan softwaren skabes "bedre" - i den praktiske forstand alene. Den siger at ikke-fri software er en supoptimal løsning. Dog er ikke-fri software for fri software bevægelsen et socialt problem, og skiftet til fri software er løsningen. Fri software. Open source. Hvis det er samme software, betyder navnet som du bruger så noget? Ja, fordi forskellige ord dækker over forskellige ideer. Mens et frit program gennem hvilket som helst andet navn ville give dig samme frihed i dag, så afhænger den vedvarende frihed først og fremmest af at lære mennesker at værdsætte frihed. Hvis du ønsker at hjælpe med at gøre dette, så er det essentielt at tale om "fri software". Vi, i fri software bevægelsen betragter ikke open source lejren som en fjende; fjenden er proprietær (ikke-fri) software. Men vi ønsker at man ved at vi står for frihed, så vi accepterer ikke at blive forkert identificeret som open source tilhængere. == Almindelige misforståelser af "fri software" og "open source" == Termen "fri software" har et fortolkningsproblem: en uønsket betydning, "software som du kan få nul i pris", passer lige så godt på termen som den ønskede betydning, "software som giver brugeren særlige friheder." Vi adresserer dette problem ved at publicere definitionen, og ved at sige "Tænk på ytringsfrihed, ikke fri øl." Dette er ikke en perfekt løsning; det kan ikke eliminere problemet helt. En utvetydig, korrekt term ville være bedre, hvis den ikke havde andre problemer. Desværre, alle alternativer [på engelsk] har deres egne problemer. Vi har ledt efter mange alternativer som folk har foreslået, men ingen er så indlysende "rigtige" at en ændring ville være en god ide. Hvert foreslåede erstatning for "fri software" har nogen grad af et semantisk problem - og dette inkluderer "open source software". Den officelle definition af "open source software" (der er udgivet gennem Open Source Initiative er for lang at citere her) blev afledt indirekte fra vores kriterier for fri software. Det er ikke den samme; den er en smule løsere på nogle områder, så open source tilhængere har accepteret enkelte licenser som vi betragter uacceptabelt begrænsende for brugerne. Uagtet dette, så er den ganske tæt på vores definition i praksis. Alligvel, den indlysende mening for udtrykket "open source software" is "Du kan se på kildekoden," og næsten alle folk synes at tænke at dette er hvad det betyder. Dette er et meget svagere kriterie end fri software, og meget svagere end den officielle definition af open source. Dette inkluderer mange programmer som hverken er frie eller open source. Eftersom den indlysende betydning af "open source" ikke er den betydning som den fortalere ønsker, så er resultatet at de fleste folk misforstår termen. Her fremgår det hvordan skribent Neal Stephenson definerer "open source": /Linux er "open source" software betydende, simpelthen, at enhver kan få en kopi af dens kildekodefiler. / Jeg tror ikke at han bevidst søgte at afvise eller udfordre den "officielle" definition. I tror at han ganske enkelt anvendte de konventioner som sproget, [det engelske,] giver for betydningen af termen. Staten Kansas udgav en lignende definition: /Gør brug af open-source software (OSS). OSS er software for hvilken kildekoden er frit og offentligt tilgængelig, dog varierer de specifikke licensaftaler i forhold til hvad man er tilladt at gøre med koden./ Open source tilhængere forsøger at løse dette ved at pege på deres officielle definition, men denne korrigerende tilgang er mindre effektiv for dem end den er for os. Termen "fri software" har to naturlige betydninger, en som er den ønskede betydning, så en person som har forstået ideen med "ytringsfrihed, ikke fri øl" vil ikke forstå det forkert en anden gang. Men "open source" has kun en naturlig betydning, der er forskellig fra den betydning den tilhængere ønsker. Så der er ingen nem måde at forklare og redegøre for den officielle definition af "open source". Det giver en endnu værre forvirring. En anden misforståelse af "open source" er ideen om at det betyder "gør ikke brug af GNU GPL". Den synes at være ledsaget med misforståelsen af at "fri software" er ensbetydende med "GPL-beskyttet software". Dette er ligeledes misforstået, da GNU GPL betragtes som et open source licens, og størstedelen af open source licenserne også anses for at være fri software licenser. == Forskellige værdier kan føre til samme konklusioner... men ikke altid== Radikale grupper i 1960'erne havde et ry for faktionalisme: nogle organisationer blev splittet på grund af uoverensstemmelser om detaljer i strategi, og de to datter grupper behandles hinanden som fjender til trods for at de delte samme mål og værdier. Højrefløjen gjorde meget ud af dette, og anvendte dette til at kritisere hele venstrefløjen. Der er nogle som forsøger at nedgøre fri software bevægelsen ved at sammenligne vores uoverensstemmelser med open source med de uoverensstemmelser i de radikale grupper. De har fået det omvendt ind. Vi er uenige med open source lejren om de basale mål og værdier, men deres og vores synspunkter leder i mange tilfælde til den samme praktiske adfærd - så som at udvikle fri software. Som et resultat, så arbejder folk for fri software bevægelsen og open source lejren ofte sammen om praktiske projekter så som softwareudvikling. Det er bemærkelsesværdigt at så forskellige filosofiske synspunkter, så ofte kan motivere forskellige folk til at deltage i samme projekter. Uanset dette er synspunkterne meget forskellige, og der er situationer hvor de fører til meget forskellige handlinger. En ren open source entutiast, en som overhovedet ikke er påvirket af idealerne fra fri software, vil sige, "Jeg er overrasket over at du var i stand til at få programmet til at virke så godt uden brug af vores udviklingsmodel, men du gjorde det. Hvordan kan jeg få en kopi?" Denne holdning vil tjene modeller som fratager vores frihed og lede til et tab af den. En fri software aktivist vil sige, "Dit program er meget attraktivt, men ikke på bekostning af min frihed. Så jeg være nødt til at klare mig uden. I stedet vil jeg støtte et projekt som udvikler en fri erstatning." Hvis vi værdsætter vores frihed, så kan vi handle for at bevare og beskytte den. == Powerful, reliable software can be bad == The idea that we want software to be powerful and reliable comes from the supposition that the software is designed to serve its users. If it is powerful and reliable, that means it serves them better. But software can only be said to serve its users if it respects their freedom. What if the software is designed to put chains on its users? Then powerfulness only means the chains are more constricting, and reliability that they are harder to remove. Malicious features, such as spying on the users, restricting the users, back doors, and imposed upgrades are common in proprietary software, and some open source supporters want to do likewise. Under the pressure of the movie and record companies, software for individuals to use is increasingly designed specifically to restrict them. This malicious feature is known as DRM, or Digital Restrictions Management (see DefectiveByDesign.org), and it is the antithesis in spirit of the freedom that free software aims to provide. And not just in spirit: since the goal of DRM is to trample your freedom, DRM developers try to make it hard, impossible, or even illegal for you to change the software that implements the DRM. Yet some open source supporters have proposed “open source DRM” software. Their idea is that by publishing the source code of programs designed to restrict your access to encrypted media, and allowing others to change it, they will produce more powerful and reliable software for restricting users like you. Then it will be delivered to you in devices that do not allow you to change it. This software might be “open source,” and use the open source development model; but it won't be free software, since it won't respect the freedom of the users that actually run it. If the open source development model succeeds in making this software more powerful and reliable for restricting you, that will make it even worse. Fear of freedom The main initial motivation for the term “open source software” is that the ethical ideas of “free software” make some people uneasy. That's true: talking about freedom, about ethical issues, about responsibilities as well as convenience, is asking people to think about things they might prefer to ignore, such as whether their conduct is ethical. This can trigger discomfort, and some people may simply close their minds to it. It does not follow that we ought to stop talking about these things. However, that is what the leaders of “open source” decided to do. They figured that by keeping quiet about ethics and freedom, and talking only about the immediate practical benefits of certain free software, they might be able to “sell” the software more effectively to certain users, especially business. This approach has proved effective, in its own terms. The rhetoric of open source has convinced many businesses and individuals to use, and even develop, free software, which has extended our community—but only at the superficial, practical level. The philosophy of open source, with its purely practical values, impedes understanding of the deeper ideas of free software; it brings many people into our community, but does not teach them to defend it. That is good, as far as it goes, but it is not enough to make freedom secure. Attracting users to free software takes them just part of the way to becoming defenders of their own freedom. Sooner or later these users will be invited to switch back to proprietary software for some practical advantage. Countless companies seek to offer such temptation, some even offering copies gratis. Why would users decline? Only if they have learned to value the freedom free software gives them, to value freedom as such rather than the technical and practical convenience of specific free software. To spread this idea, we have to talk about freedom. A certain amount of the “keep quiet” approach to business can be useful for the community, but it is dangerous if it becomes so common that the love of freedom comes to seem like an eccentricity. That dangerous situation is exactly what we have. Most people involved with free software say little about freedom—usually because they seek to be “more acceptable to business.” Software distributors especially show this pattern. Nearly all GNU/Linux operating system distributions add proprietary packages to the basic free system, and they invite users to consider this an advantage, rather than a step backwards from freedom. Proprietary add-on software and partially non-free GNU/Linux distributions find fertile ground because most of our community does not insist on freedom with its software. This is no coincidence. Most GNU/Linux users were introduced to the system by “open source” discussion which doesn't say that freedom is a goal. The practices that don't uphold freedom and the words that don't talk about freedom go hand in hand, each promoting the other. To overcome this tendency, we need more, not less, talk about freedom. Conclusion As the advocates of open source draw new users into our community, we free software activists have to work even more to bring the issue of freedom to those new users' attention. We have to say, “It's free software and it gives you freedom!”—more and louder than ever. Every time you say “free software” rather than “open source,” you help our campaign. Footnotes Joe Barr wrote an article called Live and let license that gives his perspective on this issue. Lakhani and Wolf's paper on the motivation of free software developers says that a considerable fraction are motivated by the view that software should be free. This was despite the fact that they surveyed the developers on SourceForge, a site that does not support the view that this is an ethical issue.